Workshop 1: Mangfoldig rekruttering

Undersøgelser viser, at vi oftest ansætter folk, som ligner os selv. Så hvordan tager man første skridt i retning mod mere mangfoldighed?

Denne workshop giver en række redskaber til mangfoldig rekruttering, der indebærer, at man tager bevidste valg i ansættelsen af nye medarbejdere. Vi skal arbejde med, hvordan man tiltrækker en bred ansøgergruppe, og hvordan man undgår, at stereotype forestillinger styrer ens dømmekraft i en ansættelsessituation. Mangfoldig rekruttering skaber mangfoldige arbejdspladser, der styrkes ved, at medarbejdere med forskellige erfaringer, baggrunde og perspektiver arbejder sammen.

KOMBINÉR DENNE WORKSHOP MED COACHING
Du kan kombinere en workshop med coaching, som er et fleksibelt værktøj, der altid tager udgangspunkt i virksomhedens virkelighed. Typisk vil coaching være del af virksomhedens opstart og opfølgning på arbejdet med mangfoldighed. Før en workshop vil coaching fungere som afklarende samtaler, hvor udfordringer og behov afdækkes. Efter workshops vil coaching fokusere på forankring og udfordringer i forhold til at implementere ny viden og redskaber.

KONTAKT OG BOOKING
Book en workshop ved at sende en mail til Mursal Khosrawi på mkh@ms.dk.
Hvis du/I er i tvivl om hvilke workshops og coaching, I har brug for, så skriv blot. Så vil I blive kontaktet for at finde frem til en løsning, der passer jer.